Storslået skærisingfilet
med marsala-sauce

 Tilbage

(2 PERSONER):

INGREDIENSER:

ca. 300 g skærisingfileter
400 g rå grønsager (f.eks. hvidkål, rødkål, gul peberfrugt, spinat)
4-6 små kartofler
rapsolie
Dijon-sennep med honning til pensling af fisken
koncentreret limesaft til marinering af fisken
1 tsk. tomatkoncentrat
1 tsk. alm. Dijon-sennep til saucen
1 dl marsala, fino ambra secco (= halvtør og ravfarvet italiensk hedvin på min. 17%)
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
5-6 stk. champignons
krydderier
hvedemel
vand

TILBEREDNING:

Læg skærisingfileterne på en tallerken og pensl dem på begge sider med honningsennep, krydr derpå på begge sider med f.eks. karry, mild chili, fiskekrydderi, paprika etc. Hæld lidt limesaft over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/ stanniol og sæt tallerkenen med indhold ind i køle-skabet nogle timer, så fisken kan stå og trække.
Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. Herbes de Provence, merian, oregano) og middelhavssalt over. Sæt skålen (med folie/stanniol over) ind i køleskabet.
Hak rødløg og hvidløg.
Skræl eller skrab kartoflerne og forkog dem evt.

Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag fisken ud af køleskabet og vend den i hvedemel. Steg fileterne hurtigt på en pande på begge sider i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og anbring derpå fileterne i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i 15 min. Kom krydderurter (f.eks. de samme, der blev benyttet til grønsagerne) og middelhavssalt over fileterne og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så fileterne bliver sprøde.

Mens fileterne tilberedes i ovnen, hældes overflødig olie fra panden (hvis der bruges en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, tomatkoncentrat og honningsennep. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev anvendt til fisken), 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Lige inden saucen er ved at være færdig, tilsættes marsala. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt.
Kog sideløbende kartoflerne færdig.
Server retten.

KOMMENTARER:
Skærising er en yderst velsmagende, men dyr spise-fisk. Den kan af og til købes hos velassorterede fiske-handlere. Dens kød er fast og hvidt og smager bare pragtfuldt! Da fisken hører til luksusfiskene, har den fortjent at blive ledsaget af den ligeså spændende marsala-sauce.

I øvrigt henvises til opskrifterne

”Sprødstegt isingfilet med vinsauce”

"Festlig skrubbefilet med rødkålssauce"

”Calvados-marineret skærising med multisaftsauce”

"Flået skrubbe med pebersauce"

"Indtagende ising med skorzonerrodssauce"

Til toppen