Konklusion

Tilbage  

Det nytter at ændre sin livsstil, uden at man behøver at lide afsavn. Det er for Mogens, der altid står for maden til hverdag og fest, en stor udfordring at tilberede de mange og ofte eksotiske retter. Man kan ikke sige, at det er dyrt at spise spændende og anderledes, da vi altid har øje for et godt tilbud, når vi er ude at handle. Vi lader os slet ikke friste til at gå over på grill eller pizzeria for at bruge mange penge på dyr og fed mad, da vores aftenmåltider bliver planlagt for flere uger ad gangen, og kødet bliver taget ud af fryseren 2 dage før tilberedning og optøes i køleskab (stege ved gæstebud dog 3 dage før tilberedning)! Det betyder endvidere, at vi kan variere vores kost fra uge til uge.

M.h.t. drikkevarer kan vi aflive myten om, at spiritus, vin og øl feder (der er 0 g fedt i det hele!) – det er ude-lukkende tilbehøret, der feder (f.eks. chips, flæske-svær, peanuts, pølser og anden fed kost)! Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at kvinder ligefrem kan tabe sig ved at drikke vin, og at rødvin kan sænke ens kolesteroltal. Af rødvine anbefales det at drikke dem, der er lavet på tykskallede druer (f.eks. Cabernet Sauvignon, Syrah, Cinsault og Carignan), da de har et stort indhold af polyfenoler. Polyfenoler er antioxidan-ter, d.v.s., stoffer, der modvirker iltning og forharskning – og dermed ældningsprocesserne i kroppen! Det sunde ved indtagelse af vin er naturligvis betinget af et moderat forbrug!

Kilder:
Læge Erik Skovenborg: ”VIN OG HELBRED – myter og facts”, Klim, 2000

Erik Olaf-Hansen: ”Et glas rødvin hver dag – tør du lade være?”, Sesam, 2001

Vores rettesnor har hele vejen igennem udelukkende været vores sunde fornuft! Vi har i sinde at fortsætte denne livsstil resten af livet!

Gode råd:

  1. Vej dig hver morgen!
  2. Vær tålmodig – det tager tid at tabe sig (især for kvinder)!
  3. Gør status over forløbet af din livsstilsændring – skriv resultaterne ned!
  4. Tillad dig selv at "skeje" ud, når du er i byen eller er inviteret til fest!
  5. Fortæl familie, venner og kolleger, hvilken leve-vis du har valgt for resten af dit liv!
  6. Sørg for at spise morgenmad og en solid fro-kost, så du kan tære på disse måltider frem til aftensmaden!
  7. Vær bevidst om brugen af fedtstof til madlav-ning: vegetabilsk olie (selv olivenolie!) indehol-der 100% fedt, så det er absolut ikke harmløst!
  8. Tag ansvaret for dit eget liv (og dermed også helbred). Læg ikke din skæbne i såkaldte slankeguruers hænder, for i det lange løb er det kun din tegnebog, der bliver slank!

Vores resultater taler i høj grad for sig selv:

I dag har Mogens et kolesteroltal på 5.
Mogens’ blodtryk er i dag ca. 140 over 80.

Mogens vejer 61 kg : højde (1,73) : højde (1,73) = BMI 20,4.

Mogens har i alt haft et vægttab på 30 kg.

I dag bruger Mogens størrelse small i tøj, som ofte er på udsalg, fordi de færreste mænd kan passe dette mål – altså yderligere en sidegevinst!

Solveig vejer nu 57 kg : højde (1,68) : højde (1,68) = BMI 20,2

Solveig har i alt haft et vægttab på 48 kg.

 

 

Til toppen

 
Sidst opdateret: 01.09.2023