Tilbage

Gå til Solveigs side 2 - HVERDAGSTIPS!

Følgende artikel har jeg fundet i et blad i 1997. I artiklen henvises til en videnskabelig undersøgelse, som har været offentliggjort i det anerkendte britiske lægetidsskrift ”The Lancet”:  

1. “FISK BEDRE END VEGETARKOST

Masser af fisk i den daglige kost er tilsyneladende bedre end vegetarkost til at sænke blodtrykket og forbedre blodets kolesterolbalance. Sådan konkluderer en pudsig sammenligning af befolkningen i to afrikanske nabolandsbyer i Tanzania, som bringes i lægetidsskriftet "The Lancet".

I den ene landsby bor befolkningen ved en sø og spiser dagligt 300-600 g fisk livet igennem. I den anden landsby, som ligger 80 km væk, lever beboerne næsten udelukkende vegetarisk.

I fiskelandsbyen havde kun 3 % af beboerne forhøjet blodtryk sammenlignet med 16 % af vegetarerne. Til- svarende var blodets indhold af bl.a. kolesterol markant lavere hos fiskespiserne. Både forhøjet blodtryk og for meget fedt i blodet øger markant risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

Opdagelsen stemmer godt overens med resultaterne fra tidligere studier om, at grønlændere får færre blopropper i hjertet end syddanskere. Men her har problemet imidlertid været, at grønlændere og syddanskere foruden kostvanerne også adskiller sig fra hinanden med hensyn til genetiske forhold og levevis. Det gør det vanskeligt at tolke resultaterne viden-skabeligt.

Beboerne i de to afrikanske landsbyer adskiller sig imidlertid ikke væsentligt fra hinanden på andre områder end kostvanerne. På den baggrund konkluderer forskergruppen, at en fiskerig kost virkelig kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme.”

2. KOMMENTARER TIL ARTIKLEN:

Erfaringerne fra denne undersøgelse inspirerede os til at spise mere fisk, end vi hidtil havde gjort, og det bevirkede, at vores blodtryk og kolesteroltal begyndte at falde drastisk. Som sidegevinst begyndte vi at tabe os yderligere.

Vi kan så tilføje, at der også skete andre påfaldende forandringer i vores sundhedstilstand:

Før vi besluttede os for at ændre vores livsstil, døjede jeg meget med tør, kløende hud, og jeg havde skæl i håret. Mogens brugte shampoo til tørt og glansløst hår, og døjede med uren hud – især på ryggen – men efter at vi begyndte at spise store mængder fisk (og grøntsager) dagligt, har vi begge mærket en markant forbedring.

I dag har jeg en sund, glat og olieret hud som de fiskespisende japanere, og mit hår har ikke skæl. Mogens bruger nu shampoo til normalt hår, og hans hud er ikke længere uren, men sund, glat og olieret ligesom min.

Vi må begge lægge alle kræfter i, når vi klipper negle – både på hænder og fødder – fordi vores kost er så sund, at de er blevet meget stærke! Ligeledes er vores tandkød af samme grund også blevet utroligt sundt og stærkt.

3. ÆNDRET LIVSSTIL:

Før 1993, hvor jeg mødte Mogens, drak jeg sjældent vin til maden – nærmest kun ved festlige anledninger. Da vi så begge begyndte at drikke vin sammen hver dag, skete der en markant ændring af min blodcirkulation. Tidligere døjede jeg nemlig ofte meget med kolde fødder, men det har jeg aldrig mere, da vinen har haft en særdeles gavnlig effekt på mit blodkredsløb.

Fisk, grønsager og vin er frem for alt de faktorer, der har forbedret vores helbredstilstand i væsentlig grad. Mogens’ blodkredsløb har selvfølgelig også undergået en forandring, og det har resulteret i, at hans blodtryk og kolesteroltal er faldet drastisk.

4. ”SKAL VI KVITTE KULHYDRATERNE?”

I øvrigt vil jeg henvise til tidsskriftet Helse Nr. 1 Januar 2006, hvori cand. scient. Christian Bitz og professor, dr. med. Arne Astrup gør op med diverse slankekure i en artikel med ovenstående overskrift.

Artiklens forfattere opstiller nogle gode råd, som vi også helt kan tilslutte os.

Til toppen