Stegt ål for vindrikkere |
|
ca. 300 g flået ål (8-10 stykker) TILBEREDNING: Rens og skyl fisken, og skær den ud i 8-10 stk. På en tallerken pensles ålestykkerne på begge sider med curry paste, krydres på begge sider med f.eks. paprika, citronpeber, karry, mild chili etc., hæld lidt vineddike over fisken og ælt det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stanniol og anbring tallerkenen med indhold i køleskabet nogle timer. Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. timian, oregano, basi-likum) og middelhavssalt over. Dæk over med folie/ stanniol og kom skålen i køleskabet. Tænd ovnen på ca. 160 ° (varmluftovn ca. 150°). Tag ålestykkerne ud af køleskabet og vend dem i rugmel. Steg dem hurtigt på panden på begge sider (der bør bruges rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved) og anbring dem på et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i 15-25 min. – alt efter fiskens konsi-stens (tykkelse). Kom krydderurter og middelhavssalt over ålestykkerne, inden de til sidst grilles 1-2 min. ved 250-300°, så fisken bliver sprød. Mens ålen tilberedes i ovnen, fjernes overflødig olie
fra stegepanden. Skær de 5-6 stk. champignons i skiver og kom dem sammen med løgene og tomatkoncen-tratet på panden. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev anvendt til fisken), 2 spsk. rugmel, derpå vand. Kom krydderurter i og smag til med middelhavs-salt. KOMMENTARER: Server hvidvin (f.eks. en Riesling d’Alsace) eller rosévin (f.eks. Côtes de Provence) til. En let, afkølet rødvin (f.eks. Beaujolais eller Chianti) kan også bruges. I øvrigt henvises til opskrifterne ””Ålegilde” for husarer m/k” og "Mangomarineret ål med aspargessauce" |