Rødtungefilet ”Madérienne” med broccoli-sauce
|
|
INGREDIENSER: ca. 300 g rødtungefileter TILBEREDNING: Læg rødtungefileterne på en tallerken og krydr dem på begge sider med f.eks. karry, mild chili, fiskekrydderi, paprika etc. Hæld lidt madeira over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stan-niol og sæt tallerkenen med indhold ind i køleskabet nogle timer, så fisken kan stå og trække. Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag fisken ud af køleskabet og vend den i hvedemel. Steg fileterne hurtigt på en pande på begge sider i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og anbring derpå fileterne i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i 15 min. Kom krydderurter (f.eks. de samme, der blev benyttet til grønsagerne) og middelhavssalt over fileterne og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så fileterne bliver lækre og sprøde. Mens fileterne tilberedes i ovnen, hældes overflødig olie fra panden (hvis der bruges en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, tomatkoncentrat, honning og citronsaft. Tilsæt krydde-rier (f.eks. de samme, der blev anvendt til fisken - men i begrænset mængde, så broccolismagen ikke overdøves!)), 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Lige inden saucen er ved at være færdig, tilføjes den finthakkede broccoli. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt. KOMMENTARER: I øvrigt henvises til opskrifterne "Superskøn søtungefilet med sambuca-sauce" ”Æblemarineret rødtunge med æblesauce” og "Suveræn søtunge med Bourbon-sauce"
|
|