Slethvarfilet i rom
|
|
INGREDIENSER: ca. 300 g slethvarfileter med skind TILBEREDNING: Læg slethvarfileterne på en tallerken og krydr dem på begge sider med f.eks., paprika, karry, fiskekrydderi, citronpeber etc., hæld lidt rom over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/ stanniol og anbring tallerkenen med indhold nogle timer i køleskabet. Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. dild, rosmarin, basilikum) og middelhavssalt over. Dæk over med folie/stanniol og kom skålen ind i køleskabet. Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag slethvarfileterne ud af køleskabet og vend dem i hvedemel. Steg fisken hurtigt på en pande i rigeligt med rapsolie, så den kan tage ved, og anbring den derpå i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i ca. 15 min. Fjern skindet fra fileterne (brug f.eks. spidsen af en kartoffelskræller). Kom krydderurter (f.eks. de samme, der blev benyttet til grønsagerne) og middelhavssalt over slethvarfileterne og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så de bliver sprøde og lækre. Mens slethvarfileterne tilberedes i ovnen, hældes overflødig olie fra stegepanden (hvis der bruges en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). Løgene steges på panden sammen med tomatkoncentrat, honning og citronsaft. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev anvendt til fisken – men i begrænset mængde, så roséchampignon-smagen ikke drukner!), 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Ca. 5 min. inden saucen er ved at være færdig, tilføjes de finthakkede roséchampignons. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt. KOMMENTARER: I øvrigt henvises til opskrifterne: ”Pragtfuld pighvar med cognacsauce” ”Sublim slethvar med sherrysauce” og ”Prægtig pighvarfilet med jordskokkesauce”
|
|