Whisky-marineret gråhajsteak med kørvelsauce

 Tilbage

(2 PERSONER):

INGREDIENSER:

2 gråhajsteaks à 150 g
400 g rå grønsager (f.eks. spinat, hvidkål, persillerod, gul peberfrugt)
4-6 små kartofler
rapsolie
Bourbon (amerikansk whisky) eller tilsvarende spiritus til marinering af fisken
1 tsk. tomatkoncentrat
1 tsk.koncentreret citronsaft
1 tsk. honning
6 spsk. hakket frisk kørvel
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
5-6 stk. champignons
krydderier
hvedemel
vand

TILBEREDNING:

Læg de 2 steaks på en tallerken og krydr på alle sider med f.eks. karry, paprika, citronpeber, mild chili etc. Hæld lidt Bourbon over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stanniol og sæt tallerkenen med indhold ind i køleskabet nogle timer.
Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. merian, estragon, dild) og middelhavssalt over.
Sæt skålen (med folie/stanniol over) ind i køleskabet.
Hak rødløg og hvidløg.
Skræl eller skrab kartoflerne og forkog dem evt.

Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag fisken ud af køleskabet og vend den i hvedemel. Steg gråhajen på en pande på alle sider i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og placer derpå de 2 steaks i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i 15 min. Kom krydder- urter (f.eks. de samme, som blev benyttet til grøn- sagerne) og middelhavssalt over de 2 steaks, inden de til sidst grilles ca. 1 min. ved 250-300˚, så de bliver lækre og indbydende.

Mens fisken bliver tilberedt i ovnen, hældes overflødig rapsolie fra panden (hvis der anvendes en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, tomatkoncentrat, citronsaft og honning. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, som blev anvendt til fisken – men i begrænset mængde, så kørvelsmagen ikke drukner!), 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Lige inden saucen er ved at være færdig, tilføres den hakkede kørvel. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt.
Kog sideløbende kartoflerne færdig.
Server retten.

KOMMENTARER:
Gråhaj kan af og til købes hos velassorterede fiske-handlere til en forbavsende rimelig pris. Kødet er deli-kat og bliver meget mørt og saftigt ved ovenstående tilberedningsmetode. Steaks af f.eks. rævehaj, silde-haj, sandhaj og blåhaj kan tilberedes på samme måde som gråhaj.

I øvrigt henvises til opskrifterne

”Saftig sildehajsteak marineret i vin” og

"Chic sildehajsteak med marc-sauce"

Til toppen