Spændende sandartfilet
med oreganosauce

 Tilbage

(2 PERSONER):

INGREDIENSER:

300 g sandartfilet med skind
400 g rå grønsager (f.eks. grønkål, rødkål, gul peberfrugt, hvidkål)
4-6 små kartofler
rapsolie
Dijon-sennep med honning til pensling af fisken
koncentreret citronsaft til marinering af fisken
1 tsk. tomatkoncentrat
1 tsk. honning
1 tsk. koncentreret citronsaft til saucen
6 spsk. hakket frisk oregano
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
5-6 stk. champignons
krydderier
hvedemel
vand

TILBEREDNING:

Anbring sandartfileterne på en tallerken og pensl dem på begge sider med honningsennep. Krydr så på begge sider med f.eks. paprika, citronpeber, karry, fiskekryd-deri etc. Hæld citronsaft over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stanniol og sæt tallerkenen med indhold ind i køleskabet nogle timer.
Klargør grønsagerne (skyl, hak, skræl etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. persille, timian, basi-likum) og middelhavssalt over.
Sæt skålen (med folie/stanniol over) ind i køleskabet.
Hak rødløg og hvidløg.
Skræl eller skrab kartoflerne og forkog dem evt.

Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag fisken ud af køleskabet og vend den i hvedemel, steg fileterne hurtigt på en pande på begge sider i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og placer derpå fileterne med skind- siden opad i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i 15 min. Skindet fjernes fra fileterne (brug f.eks. spidsen af en kartoffelskræller). Kom krydder- urter (f.eks. de samme, der blev anvendt til grøn- sagerne) og middelhavssalt over sandarten og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så fileterne bliver sprøde og lækre.

Mens sandarten bliver tilberedt i ovnen, hældes over- flødig rapsolie fra panden (hvis der benyttes en teflon- belagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, citronsaft, honning og tomatkoncentrat. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev benyttet til fisken – men i beskeden mængde, så smagen af oregano ikke bliver overdøvet!), 2 spsk. hvedemel, derpå vand. Lige inden saucen er færdig, tilsættes den hakkede oregano. Kom til sidst krydder- urter i og smag til med middelhavssalt.
Kog sideløbende kartoflerne færdig.
Server retten.

KOMMENTARER:
Sandart, der er en fin spisefisk, kan som regel købes hele året rundt til en rimelig pris hos velassorterede fiskehandlere. Kødet er fast og lyst, og det smager mildt, men penslingen med honningsennep og marine- ringen med citronsaft tilfører fisken en ny og bemær- kelsesværdig spændende smag!

I øvrigt henvises til opskriften

Sandartfilet "Nordique" med havtornsauce