Vidunderlig victoriabarsfilet
med purløgssauce

 Tilbage

(2 PERSONER):

INGREDIENSER:

300 g victoriabarsfilet
400 g rå grønsager (f.eks. persillerod, jordskokker, fennikel, rød peberfrugt)
4-6 små kartofler
rapsolie
koncentreret æblesaft (fås i 200 ml karton) til marine- ring af fisken
1 tsk. tomatkoncentrat
1 tsk. honning
1 tsk. koncentreret citronsaft
6 spsk. hakket frisk purløg
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
5-6 stk. champignons
krydderier
hvedemel
vand

TILBEREDNING:


Læg fisken på en tallerken og krydr på begge sider med f.eks. paprika, mild chili, karry, fiskekrydderi etc. Hæld æblesaft over fileterne og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stanniol og sæt tallerkenen med indhold ind i køleskabet nogle timer, så det kan stå og trække.
Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. estragon, Herbes de Provence, merian) og middelhavssalt over.
Sæt skålen (med folie/stanniol over) ind i køleskabet.
Hak rødløg og hvidløg.
Skræl eller skrab kartoflerne og forkog dem evt.

Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160° (varmluftovn ca. 150°). Tag fileterne ud af køleskabet, vend dem i hvedemel på begge sider og steg dem hurtigt på en pande i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og anbring den derpå i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i ca. 15 min. Kom krydderurter (f.eks. de samme, som blev anvendt til grønsagerne) og middelhavssalt over fisken og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300°, så fisken bliver fast og indbydende.

Mens victoriabarsfileterne tilberedes i ovnen, hældes overflødig rapsolie fra panden (hvis der bruges en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkken- rulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, honning, citronsaft og tomatkoncentrat. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, som blev anvendt til fisken – men i beskeden mængde for ikke at overdøve smagen af purløg!), 2 spsk. hvedemel, derpå vand. Lige inden saucen er ved at være færdig, tilføjes den hakkede purløg. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt.
Kog sideløbende kartoflerne færdig.
Server retten.

KOMMENTARER:
Victoriabars er verdens største ferskvandsfisk, som lever i Victoriasøen i Afrika. Det er en utrolig populær fisk, der kan fås hele året til en rimelig pris og altid i filet. Kødet er yderst delikat og fast i strukturen, og der forekommer nærmest aldrig ben deri. Smagen minder lidt om tun.

I ovenstående opskrift er victoriabarsen blevet marine-ret i koncentreret æblesaft, som gør fisken endnu mere velsmagende end ellers: den bliver vidunderlig!

I øvrigt henvises til opskriften

"Victoriabarsfilet "Africaine" med mangosauce"

Usynlig tæller side 55

Til toppen