Limemarineret smørfisksteak med sauce provençale

 Tilbage

(2 PERSONER):

INGREDIENSER:

2 smørfisksteaks med skind à 150 g
400 g rå grønsager (f.eks. hvidkål, rødkål, orange peberfrugt, broccoli)
4-6 små kartofler
1 tsk. tomatkoncentrat
2 tsk. Dijon-sennep ”Provençale” (med hvidløg og rød peberfrugt)
koncentreret limesaft (flaske med 2½ dl kan fås i velassorterede supermarkeder
1-2 rødløg
2-3 fed hvidløg
5-6 stk. champignons
krydderier '
hvedemel
vand

TILBEREDNING:

Læg smørfisken på en tallerken og krydr den på begge sider med f.eks. paprika, karry, fiskekrydderi, citron-peber etc.). Hæld limesaft over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/ stanniol og sæt tallerkenen med indhold ind i køle- skabet nogle timer, så det hele kan stå og trække.

Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. Herbes de Provence, merian, timian) og middelhavssalt over.
Sæt skålen (med folie/stanniol over) ind i køleskabet.
Hak rødløg og hvidløg.
Skræl eller skrab kartoflerne og forkog dem evt.

Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag smørfisken ud af køle- skabet, vend den i hvedemel på alle sider og steg den på en pande på alle sider (samlet stegetid ca. 2 min.) i rigeligt med rapsolie, så fisken kan tage ved, og an- bring derpå smørfisken med skindsiden opad i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i ca. 15 minutter. Skindet fjernes fra fisken (brug f.eks. spidsen af en kartoffelskræller). Kom krydderurter (f.eks. de samme, der blev anvendt til grønsagerne, og evt. peberrod) og middelhavssalt over fisken og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så fisken bliver sprød.

Mens smørfisken tilberedes i ovnen, hældes overflødig rapsolie fra panden (hvis der benyttes en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løg, tomatkoncentrat og Dijon-sennep ”Provençale”. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev brugt til fisken), 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middel- havssalt.
Kog sideløbende kartoflerne færdig.
Server retten.

KOMMENTARER:
Smørfisk er en spændende eksotisk spisefisk, hvis navn kan henføres til kødets smørlignende farve og smag. Den kan købes til overkommelige priser hos velassorterede fiskehandlere.

 

 

Usynlig tæller side 45

Til toppen